Merete's verden


Jeg var så heldig, at jeg i efteråret 1982 kom i en gruppe på Kultursociologi, hvor vi valgte, at temaet om etniske minoriteter for vores gruppe skulle handle om Grønland. 

Det kom vi frem til, fordi det er nemt at fordømme den måde andre stater behandler deres minoriteter på, men hvordan har og behandler vi nu den grønlandske befolkning, der er en del af det danske rigsfællesskab.


Fordi jeg , for efterhånden mange år siden, fik et kendskab  til inuitternes kultur og historie, har jeg flere gange følt en dyb indignation, når jeg er stødt på negative, stereotype antagelser  om grønlændere.


Jeg kom så i tanke om, at jeg havde været med til at lave hele 2 opgaver om Grønland:


Kvinder og mænd i sagn og samfund på Grønland


og


..... Og så begyndte landets mennesker at tale  ..... - en opgave om kulturelle modstandsformer i Grønland.


Det skulle da publiceres. :-) Jeg har udelukkende brugt det, jeg selv har skrevet på nær et digt af Sven Holm. Det havde vi med i den anden opgave, men det er ikke lagt ind endnu: det er bare ret rammende for forholdet mellem den danske og den grønlandske kultur.


Jeg har i dag ikke kontakt med de andre fra denne gruppe, men jeg er sikker på, at de ikke vil have noget imod, at jeg udgiver min del af disse opgaver.

 

Det har hele vejen igennem været en besværlig proces at digitalisere fra skrivemaskinskrevet papir til min computer og derfra til min hjemmeside og finder jeg fejl og ting, der skal udvides undervejs, bliver det rettet.